Monday, October 09, 2006

safari





Som i kan se var vi på safari her i søndags. Det fandt sted i en mindre national park omkring 15 km fra hvor vi bor. Efter sigende har parken den største hyppighed af giraffer i verden - og ganske rigtigt: vi var lige kommet ind i parken og var begyndt at diskutere hvor i %&¤# dyrene var, da en fin giraf flankeret af zebraer dukkede op lige ved siden af bilen. I buskene dukkede endnu et par giraffer op - deres størrelse taget i betragtning er de utrolig godt kamuflerede.
Senere så vi også bøfler, flodhest, colobus aber, rød dværgantilope, rørbuk, vandbuk, vortesvin, flamingoer, næsehornsfugl og bavianer. Naturen var ret fantastisk med et udslukt vulkankrater, regnskov og savanne. Som prikken over i'et var vi også på gå-safari som er lidt af en attraktion da Arusha nationalpark er en af de eneste, hvor det kan lade sig gøre (der er nemlig ingen løver). Det var en rigtig flot tur m. vandfald og vi kom virkelig tæt på et par giraffer som var næsten lige så nysgerrige som os...

2 Comments:

At 1:50 PM , Anonymous Anonymous said...

hilsen fra mor

 
At 1:51 PM , Anonymous Anonymous said...

Lige en lille test. Mere følger. Mor

 

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home