Monday, March 17, 2008

Nepals ukendte perler

Så er vi tilbage i Taulihawa efter vi den sidste 1½ måned af forskellige årsager har været lidt omkring. Først i Kathamandu pga årsmøde og en 16 dage lang banda. Derefter sammen med mine forældre nogle dage i Taulihawa og så helt vestpå til Silgadhi i Doti distriktet hvor vi besøgte MS’s partnerorganisationer der og vores kollega Michael.

Vi fik virkelig vist min forældre et Nepal der ligger langt uden for turiststrømmene der begunstiger de mest oplagte rejsemål. I stedet gik turen til Taulihawa og Silgadhi. I ’Lonely Planet’ og ’Rejsen rundt i Nepal’ er der ikke ofret mange adjektiver på disse perler. Silgadhi er slet ikke nævnt og Taulihawa behæftes med ordet ’søvnig’ og faciliterne som ’basic’. Selvom det ikke er en helt forkert beskrivelse er den langt fra udtømmende. Jeg vil foreslå følgende tilføjelser:

Taulihawa
Seværdigheder:
- ruinerne efter paladsbyen hvor Buddha voksede op (kræver godt nok en ret livlig fantasi at forestille sig et rigt magtcentrum ud fra de spredte murbokker)

- museum med fund fra paladsbyen (hvis det er åbent)

- Tuborggutten (her kan man se fotos af SAMTLIGE udlændinge der har besøgt Taulihawa – en del kendte ansigter...)



- Shivatemplet (på en god dag inkl rødt pulver i panden)





Faciliteter:
- kun 10 timer i minibus fra Kathmandu (med hilux og chauffører der ’tager vejen’ dog kun ca. 7 timer)

- Moon Star (udtales: munistar og serverer op til 3 forskellige slags snacks foruden daal bhat)



- massagedame (kommer så ofte man ønsker ved udsigten til en fyrstelig betaling på 10 kr og et stykke tøj)


Shopping:
- vattæpper
- ternet stof

Silgadhi
Seværdigheder:


- Saileshworitemplet (udsmykningen rundt om templet synes at være inspireret af Disneyland og er ganske unik for Nepal)

- udsigten, foto følger

- vandreture i området (indtil stien ender i en mark)
- Rododendronskov

Faciliteter:
- de 3 dages kørsel fra Kathmandu giver et varieret indtryk af Nepals vejforhold

- daal bhat stedet ved siden af Røde Kors bygningen serverer en fremragende – gæt selv – daal bhat

- hvert hus sin NGO

Shopping:
- appelsiner
- småblomstret og mønstret stof

2 Comments:

At 3:53 AM , Anonymous Anonymous said...

Hvor lyder det fedt! Jeg ville ønske, jeg havde råd til at komme over til jer. Men jeg glæder mig til i det mindste at se billederne.

Kh. Martin

 
At 11:50 PM , Blogger Unknown said...

Hej - genkender billedet af Taulihawa... Boede der fra 2001-2003 - er sandsynligvis også at finde på tuborgmandens billeder - fedt han kører endnu! Kan til tider savne en aften på Moonstar - og så meget andet...
Dejligt at der stadig er MS'ere i området. Hils gerne omkring,

Jesper og Katja (tidl. MS'ere)

 

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home