Arbejdskvaler

Det er vist ved at være frygteligt lang tid siden at jeg har fået skrevet et indlæg her på bloggen. Nok nærmest flere måneder.

Monsunen er tilsyneladende ankommet I hvert fald regnede det hele dagen i går, og ved at kigge ud af vinduet ser det også ud til at det kommer til at regne en hel del i dag. De sidste par uger har været helt afsindigt varme og med en konstant stigende luftfugtighed, hvilket har betydet at jeg stort set ikke har kunnet sove om natten og at en umiskendelig dunst af mug er ved at sprede sig i vores hus. Vi har fået sådan et affugteraggregat fra Danmark, med nogle fugtabsorberende krystaller. Der står på emballagen at sådan en krystalpose kan holde 4-8 måneder afhængigt af luftfugtigheden. Den sidste vi fyldte i, holdt lige under 3 uger.... I det mindste er vores tøj endnu ikke begyndt at mugne, men det skal helt sikkert nok komme. Glæder mig rigtigt meget til at springe ca 3 uger af dette klima over til fordel for uforudsigeligt dansk sommervejr.

I Karens sidste indlæg lagde hun op til at jeg skulle fortælle lidt om mit sidste besøg i Nepalgunj. Nepalgunj er den største by i det vestlige Nepal, og MS har fem lokale partnerorganisationer dernede. For tiden er der ikke nogen udviklingsarbejdere i 'Gunj', da de tre der kom nogenlunde samtidig med mig alle har forladt posten før tid. Nepalgunj har den uheldige status af at have den højeste gennemsnitstemperatur i Nepal, og en amerikaner der ejer et hotel dernede har malende beskrevet den: 'Hvis Nepal var en stomi, ville slangen sidde i Nepalgunj'.

Nuvel, jeg var i 'Gunj' for at hjælp to partnerorganisationer med at lave en slags statusrapport om hvilke initiativer som forskellige udviklingsorganisationer havde lavet i forbindelse med Conflict Management and Peace Building inden for de sidste ca 2 år. MS har besluttet sig for at arbejde indend for det felt og jeg har skrevet et par rapporter fra Kapilvastu om hvordan det kan lade sig gøre hernede, og noget tilsvarende skulle altså laves fra Banke distriktet som Nepalgunj ligger i. Jeg havde oprindeligt lavet en slags spørgeskema sammen med de to ansvarlige program officers fra MS (Ram og Banu), og det havde jeg så gennemført i Kapilvastu og I Banke var det planen at to af MS' partnerorganisationer skulle gennemføre det. Det havde de sådan set også gjort, men udkommet var ca 50 siders rodebunke af data. De havde opdelt udførelsen af spørgeskemaet i otte, og hvert af de otte hold havde så 'fortolket spørgeskemaet og skrevet otte separate 'rapporter' uden nogen som helst form for konsistens. Derfor var opgaven at jeg skulle hjælpe den ansvarlige program officer (Banu) med at prøve at rydde op i det sammen med de ansvarlige personer fra de to partnerorganisation, og producere én rapport, der var bare nogenlunde forståelig og på et eller andet niveau konsistent med den rapport jeg havde produceret fra Kapilvastu.

Sådan gik det ikke helt. Jeg havde jo nok regnet med at Banu ville tage teten, men i stedet havde hun altså fået indkaldt godt og vel 20 personer fra de to organisationer til en workshop om rapportskrivning som hun så forventede at jeg skulle stå for. Jeg ved ikke ret meget om Banke distriktets problemer og næsten ingenting om de to partnerorganisationer, og jeg kan slet ikke se hvordan hun havde forestillet sig at 20 mennesker kan sidde sammen i en rundkreds og producere en rapport. Jeg var med andre ord godt og gedigent rasende, men det nyttede jo ligesom ikke at lade det gå ud over partnerorganisationerne og Banu er så godt som Teflon belagt når det kommer til at tage imod konstruktiv kritik. Desuden er hun på et eller andet niveau min chef.

I stedet gik jeg så stille og roligt i gang med at præsentere hvordan jeg havde struktureret mit data, og opbygget min rapport osv. Derefter fik jeg så improviseret et rimeligt simpelt kodesystem sammen som de 20 mennesker så i tre mindre grupper kunne gå i gang med at bryde deres data ned til, så de 8 forskellige rapporter i det mindste blev sammenlignelige. På et eller andet tidspunkt midt under den proces forsvandt Banu pludselig, og først efter to timer fandt jeg ud af at hun havde lagt sig ind i et tilstødende lokale og taget sig en lur! Jeg fortsatte i 2 dage med de 20 mennesker, så godt som uden input fra Banu, og til sidst kommer vi så nogenlunde frem til en fælles forståelse og en ramme for at producere den færdige rapport fra Banke. Til sidst vil de ansvarlige fra organisationerne så gerne have at vide hvordan de skal udarbejde deres forslag til en ny partnerskabsaftale med MS?, Hvor stort budgettet må være?, om de skal skrive et eller to partnerskabsforslag?, Hvornår der er deadline? osv. Det er alt sammen spørgsmål som jeg intet som helst mandat har til at svare på. Det har Banu derimod, men det havde hun afgjort ikke tænkt sig at gøre brug af. I stedet begynder vi at opføre et lidt pinligt teater, hvor organisationerne stiller de ovennævnte spørgsmål, Banu kigger spørgende på mig, jeg siger at det vist er hende der skal svare på det, hun taler lidt udenom og spørger så hvad jeg synes, jeg siger at jeg ikke synes særligt meget osv...

Inden jeg forlader Nepalgunj igen, når Banu også lige at fortælle mig at hun syntes at vi havde arbejdet virkeligt godt sammen, og hun meget gerne så at jeg henlagde 50 % af min tid til at arbejde i Banke, og at det i hvert fald var nødvendigt at jeg kom tilbage igen meget snart. Jeg sagde noget med at jeg vist nok havde frygteligt travlt i Kapilvastu for tiden, så det ikke lige var til sige om det kunne lade sig gøre.

Det må vist være nok om arbejdets kvaler. Jeg havde egentlig tænkt mig også at skrive et eler andet om det igangværende politiske morads. I de danske og internationale medier går det hele vist mere eller mindre op i om kongen nu har forladt sit palads eller ej. Der er imidlertid langt mere alvorlige ting på dagsordenen, og kongens rolle er overhovedet ikke så afgørende som den bliver pumpet op til. Men det må vente til en anden god gang...