SÅ er vi gået i gang med sprogundervisning. En eller anden har fået den ide at vi i løbet af de næste fire uger skal lære at tale Nepali. Vi snakker her om et sprog som er baseret på sanskrit (ulæselige tegn) og derfor så godt som ingen ligheder har med nogen sprog jeg kender. Det går dog støt fremad. Allerede efter første dag har vi bl.a. lært at konstruere følgende sætninger ”bogen er på bordet” (kitab tabul maa chha),”min kuglepen er på din bog” (mero kalam tapaaiko kitab ma chha) ”på bordet er der 3 kuglepenne, der er også 2 bøger” (yahaa tintaa kalam tebul maa chhan, yahaa poni duitaa kitaab chhan), og andre sætninger der inkluderer ordene bog, kuglepen og bord – så må vi jo håbe at vi kommer i en situation hvor en konversation om bøger, kuglepenne og borde er passende! Vi har sjovt nok også lært at bede om pause (chutti dinus).
I weekenden levede vi på kanten… D.v.s. kanten af Kathmandu dalen. Derfra er der nemlig udsigt til Himalaya. Vi tog en bus et par timer til en by der hedder Nagarkot og indlogerede os på en hotel med udsigt med det formål at rekreere inden sprogkurset. Vi kunne med stor tilfredshed konstatere at vi var de eneste der spiste aftensmad på hotellet så vi så frem til at gå tidligt i seng og stå tidligt op og se solopgang. Der skete så det at en flok ca. 18-årige skoleelever indlogerede sig ligesom vi var gået i seng – og så skulle der jo ommøbleres, synges, trommes o.s.v. Men det var en flot solopgang! Efter en lille lur vandrede vi 4 timer i den friske luft (en befrielse i forhold til Kathmandu’s bilos) til en meget helligt tempel. Nedenfor er der et par billeder fra turen.