Banda, bjerge og bræk

Jeg tænkte på at I nok godt kunne tænke jer lidt saftige nyheder herfra. Det er jeg desværre ikke leveringsdygtig i, men jeg kan udbrede mig lidt om banda, bjerge og bræk …

Sidste weekend var vi i Dhulikhel som ligger ca. 32 km fra Kathmandu. Vi havde ladet os fortælle at man derfra kunne se Himalaya og gå nogle gode ture. Vi kørte glade og fro afsted fredag eftermiddag med forventningen om at nå frem i løbet af en times tid. Men sådan gik det selvfølgelig ikke. Efter ½ time sad vi uhjælpeligt fast i en laaaang kø og bilerne foran begyndte at vende om. Vi prøvede at forhøre os om årsagen til køen og fik efter et par forsøg det svar at vejen var HELT lukket altså en eller anden form for banda eller chaka jam. Senere fandt vi ud af at nogle havde spærret hovedvejen fordi en politimand for et år siden havde mejet nogle mennesker ned og derefter skudt sig selv. Det hjælper en banda jo ikke så meget på, men ideen var vist at presse nogen (regeringen, politiet?) til at give erstatning til ofrene og deres familier. Som tidligere nævnt er det meget på mode med bandaer.

Nåmen vi fandt en anden og meget lille vej og var desværre langt fra de eneste der havde fået den fremragende ide, hvorfor det tog os yderligere 2 timer at nå frem til Dhulikhel. Vi havde egentlig udset os et sted at bo i guidebogen, men kørte forkert og endte hos en familie der havde en restaurant ved et populært picnic spot og som også lejede et par værelser ud. Familien var mægtig søde og mægtig interesserede i at snakke selvom de kunne meget lidt engelsk, så vi fik rigtig mulighed for at øve Nepali…

Dagen efter tog vi det som i guidebogen var beskrevet som en ’leg-stretcher’. Det tog 7 timer! Det skal måske nævnes at vi også gik forkert et par gange, men det var nu alligevel en fantastisk tur med mange flotte Himalaya udsigter. Det gav virkelig blod på tanden til at tage nogle længere treks – så kom og tag med…

Da vi kørte hjem om søndagen ville vores ’værtsfamilies’ unger gerne køre med til den nærmeste by med en biograf, og hva’ skidt, tænkte vi, der kan vel godt sidde et par stykker bag i bilen. Vi fik stuvet 5 ovenud begejstrede unger ind bagi og begav os ned at den lille bjergvej. Men efter 5 minutter begyndte den ene unge at spytte ud af vinduet og brækkede sig derefter hele vejen til biografen. Synd for ungen men også lidt synd for os der måtte tørre op efter ham...