”To danskere druknet i skrald i Nepal”

Overfor jer, der har hørt på mit brok over mit daglig hyr med den nepalesiske trafik, må jeg nok til at indrømme at der også er visse fordele forbundet med at skulle køre i bil på arbejde. Dels noget ’street respect’, dels det faktum at jeg indimellem er tvunget til at blive hjemme (hvem kan ikke bruge en ekstra fridag i ny og næ). I dag er der sket det at min bil ikke kan starte, nøglen kan simpelthen ikke dreje tændingen. Vi tror nok det er p.g.a. af støv kombineret med slidt nøgle – baseret på vores summerede viden omkring biler (ikke noget stor sum!). I hvert fald har vi nu aftalt med MS at ’transport officer’ kommer forbi med en anden bil på mandag. Det betyder så, at jeg ikke kan komme på arbejde før mandag (sørme ærgerligt…) og at vi er stuck i Taulihawa i weekenden (rigtigt ærgerligt).

Da vi ankom til Taulihawa for 3 uger siden havde jeg lavet mig en laaaang to-do liste:
Skaffe bankkonto i Butwal
Skaffe sim-kort til mobilos
Skaffe jord til at plante fra DK medbragte frø
Skaffe tyende (didi)
Skaffe sproglærer
Skaffe en eller anden form for kølesystem
Skaffe mere strøm (alternativt en gasovn)
Skaffe os af med vores skrald

Bankkontoen fik vi åbnet i sidste weekend. I går hjembragte Torsten dejligt muld fra sit arbejde, hvor de har gang i et træplantningsprojekt. Så må vi se om vi har grønne fingre… Vores nye didi var her i går og i dag så vi har fået vasket tøj og gjort rent (dejligt med hushjælp – men hvad fanden sætter man hende til? Kunne kun strække den til 3 timers arbejde i dag og vi betaler hende for 7).

Resten er stadig hængepartier. Ting tar’ tid i dette land. Især er vores skraldeproblem ved at vokse os over hovedet. ”To danskere druknet i skrald i Nepal”. Sagen er at man normalt brænder sit brændbare affald af og smider resten ud til køer, geder og hvad der ellers kommer forbi. Vores landlord mener dog ikke at det kan lade sig gøre da naboerne så vil klage. Det lyder ærlig talt lidt mærkeligt, men vi må jo tage hvad han siger for gode varer. Han mener så vi kan køre ned til floden 2½ km herfra og brænde det der. Det er den flod jeg krydser hver dag (når bilen virker og der ikke er banda…), og det eneste jeg har set folk brænde af der er lig (helt autoriseret med ritualer og stort bål). Så udover at det er en ret besværlig måde at komme af med sit affald (bål ER hyggeligt, men IKKE når det drejer sig om at brænde brugt toiletpapir af i 40 graders varme) kommer vi til at blive fuldstændig til grin – og vi opfører os ærligt talt mærkeligt nok i forvejen. Så indtil videre hober skraldet sig bare op!

Til gengæld får vi ingen rudekuverter (faktisk ikke noget post overhovedet!)…

Afslutningsvist et par billeder fra vores seneste cykelture.