Nepalesisk demokrati

For 3 uger siden var der generalforsamling i JASC. Normalt går en generalforsamling jo ud på at man tager nogle vigtige strategiske beslutninger omkring organisationens eller virksomhedens fremtid samt vælger en bestyrelse. I JASC er der imidlertid den opfattelse at valg er lig konflikt og at konflikt per definition er dårligt. Så i flere uger op til den store dag havde adskillige personaler (deriblandt min counterpart og yndlingsaversion Romlal) brugt al deres arbejdstid på at flintre rundt og lave aftaler, alliancer og andre rævekager.

Selve generalforsamlingen forløb således:

11.00 Mødet skulle efter planen begynde og folk begynder så småt at dukke op. Alle får udleveret en T-shirt med et tryk særligt til lejligheden: ’Inclusive Democracy’.

11.35 Bestyrelsesmedlem Ramdev byder velkommen til organisationens medlemmer, 24 medlemmer ud af ca 30 er til stede (heraf 8 kvinder). Ramdev læser 9 siders årsrapport op.

11.55 Enkelte spørgsmål til årsrapporten. Derefter oplister Ramdev alt hvad JASC ejer.

12.00 Bestyrelsesmedlem Susma læser den financielle rapport op. Alle råber i munden på hinanden i ti minutters tid.

12.20 Bogfører Balram præsenter budgettet for det kommende år.

12.25 Diskussion om hvorvidt der skal købes land til at bygge et nyt kontor på. Eftersom kontorer pt ligger midt i landsbyen følger alle med i hvem der kommer og går og det fostrer åbenbart for meget sladder. Alle råber i munden på hinanden. Pludselig er det besluttet at der skal købes et stykke land et mere diskret sted...

12.30 Diskussion om hvorvidt JASC skal sælge sit 50% ejerskab af den lokale privatskole. Argument: privatskolen er for-profit, JASC er non-profit (og desuden kan pengene fra salget bruges til at købe det førnævnte stykke land). Sagen er genstand for råbediskussion og går til afstemning ved håndsoprækning. Resultat: der sælges men en lille andel beholdes.

12.55 Der diskuteres hvorvidt JASCs logo (som består af en bog og en fodbold!) skal ændres. Opbakning til forslaget.

13.05 Bestyrelsesformand Kamal proklamerer at nu skal der vælges en ny bestyrelse.

13.10 Snack pause (puf-ris med ged og chilli)

14.00 Ny bestyrelse bliver udnævnt uden valg. Der var sjovt nok ’konsensus’ og endnu mere pudsigt var det at Romlal blev udnævnt til ny formand for bestyrelsen (det kan godt være at han generelt er ineffektiv og lider af DAMP syndrom men han er sørensjaskme god til at intrigere)

14.10 Romlal holder ’sejrstale’ i stakkato som at dømme efter folks ansigtsudtryk er pænt kedelig.

14.20 Øvrige bestyrelsesmedlemmer får officielt overdraget deres tillidsposter med rødt pulver (tika) en masse (se foto).

14.30 Generalforsamlingen er slut og ’vinderne’ rykker op på kontoret ovenpå mens ’taberne’ forsvinder med en utilfreds mumlen.

Jeg må jo indrømme at jeg er noget mystificeret over hvordan dette forløb kan være et eksempel på ’inclusive democracy’ men jeg fik forklaret af Romlal at dette er demokrati på nepalesisk og at de er meget stolte over slet ikke at behøve at stemme for at vælge en ny bestyrelse. Før i tiden havde der været kampvalg med helt op til 3 kandidater til hver bestyrelsespost men nu var de jo heldigvis blevet meget klogere og mere udviklede...