Ubuden gæst og andre hændelser

Jeg havde en oplevelse her til morgen, som jeg simpelthen bliver nødt til at dele med jer. Jeg så jordens største slange! Måske var det objektivt set ikke helt jordens største, men den var nok 1½ meter lang og pænt tyk og i hvert fald den største slange jeg har set, zoo og dyreparker undtaget. En lige lovlig stor mundfuld for vores desmerdyr. Og det er ikke det værste; det værste er at den slangede sig afsted ca. 1 meter fra vores terasse og hoveddør! Og cirka der hvor jeg ganske kort forinden havde stået og pumpet forhjulet på min bil (ja, man kan godt pumpe en bil med en fodpumpe). Og sådan bliver en helt almindelig torsdag bare aldrig en helt almindelig og forudsigelig torsdag, når man bor i Nepal – på godt og ondt.

Senere på dagen skete der også det interessante at der var landsbymøde lige ude foran mit kontor. Jeg havde ikke opdaget noget, så optaget var jeg af at prøve at fået et overblik over MS’s nye landestrategi. Men pludeselig blev jeg gjort opmærksom på, at min bil var blevet integreret i en større forsamling af mænd, kvinder og børn. Grunden var en konflikt mellem en mand og hans kone. Manden misligeholder (ja hvordan oversætter man lige ’to neglect’ i denne sammenhæng) og slår åbenbart på konen, og nu vil hun skilles. Det kan man jo ikke, og hun vil ovenikøbet have land og penge. Det er sandsynligvis inspireret af at hans første kone efter flere års retslige tovtrækkerier fik retten til noget af mandens jord samt nogle penge. Hun bor nu i Taulihawa, men er blevet hentet ind til mødet. Den nuværende kone har 3 børn med manden, men han siger nu at det tredje ikke er hans, men blev undfanget da konen arbejdede i Malaysia i nogle år. Så der blev agiteret voldsomt i timevis afbrudt af enkelte håndgemæng, og arbejdet på JASC led af hyppige afbrydelser, for der skulle jo følges med i sagen. Det endte med at manden under moderat fysisk pres (han blev forsøgt svinebundet) gik med til at give kone land og penge, men mine kolleger siger, at det bare er noget han siger nu, og at det ikke vil blive ført ud i livet.

Romlal (som deltog fuld tid i mødet) kunne supplere med historien om hans storebror og de tre søstre han er gift med. Det startede helt normalt med et arrangeret ægteskab. Der skete så det uheldige at konen døde i et trafikuheld. Så blev konens familie enige med manden om at kompensere med hendes yngre søster. Den tredje søster besøgte af og til sin søster og Romlals bror, og så skete der det, at de blev forelskede og indgik et ’love marriage’. De to koner/søstre bor i hver sin by, så manden skiftes til at bo hos dem. Linket til den ovenstående historie er, at selvom man bliver skilt opfatter folk det stadig som om man er gift med 2 hvis man gifter sig igen. Det kan til nøds gå an for en mand, men for en kvinde er det helt uhørt. D.v.s. at selvom den ovenstående kvinde skulle formå at blive skilt fra stodderen, så kan hun ikke gifte sig igen, men må leve alene resten af sit liv (medmindre hun flytter til Kathmandu eller udlandet). Det gælder også hvis en kvinde bliver enke. Jeg tror lige jeg venter lidt med at forklare om mine egne famileforhold!