Massage damen
Selvom Torsten og jeg egentlig ikke har en omgangskreds i Taulihawa kommer der af og til folk forbi vores hus og hilser på. Nogle er drevet af nysgerrighed andre af indkomst genererende motiver. Blandt sidstnævnte har jeg haft besøg af en tjaldsælgende dame med sine to børn. Vi havde visse kommunikationsproblemer og hun kom kun den ene gang.
I fredags kom så en dame inkl to børn. Min første inskydelse var at det var tjald-damen, men så begyndte hun at trykke på mine arme og det gik op for mig at hun gerne ville massere mig. I panik prøvede at sige at hun skulle komme igen en anden dag, men der var ingen ’kære mor’. Jeg blev beordret ned at sidde og så gik hun ellers i gang med at massere (d.v.s. ælte/trykke på) mine ben og fødder. Jeg tænkte OK så, fodmassage er jo ikke noget jeg ellers svælger i (hint, Torsten), men før jeg nåede at reagere gik hun også i gang med arme og hænder. Derefter blev jeg beordret over i sofaen og så fik ryggen også en tur. Undervejs fik hun nævnt at hun var fattig og havde fem børn (hun medbragte et spædbarn og en ca. 5 årig pige til at passe spædbarnet) samt at hun altså godt kunne tænke sig en BH, havde jeg mon ikke én hun kunne få?
Fem kroner (svarende til ½ dagsløn) og en BH fattigere - hun nåede også lige at amme spædbarnet og ved samme lejlighed tage sine nye BH på - kunne vi sige pænt farvel og på gensyn på onsdag. Hun kom igen allerede søndag, men der var jeg på arbejde og Torsten tog imod. Nu må vi se om hun kommer imorgen...
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home