Nogle af jer har måske bemærket at vi ikke har lagt nye historier på bloggen de sidste par uger. Det findes der en god grund til – vi har været i Taulihawa som rent Internet mæssigt er tæt på at være omskåret fra afverdnen… Vi har dog netop betalt omkring 1000 kr. med det formål at få Internet i et år – så må vi se hvor hurtigt (langsomt) det er.
Bortset fra Internet abstinenserne er vores første visit i Taulihawa nu gået fremragende. Første udfordring var at køre de 6-7 timer det tager at komme herned. Som altid i den nepalesiske trafik temmelig nervepirrende! Den første uge gik med diverse introduktioner og ’expectation workshops’ men fra i tirsdags har Torsten og jeg været på egen hånd og på ’arbejde’. Arbejdsdagen starter kl. 10 (cirka) og slutter kl. 16 (her i den mørke tid). Det lyder jo umiddelbart attraktivt men der er lige den hage at man altså arbejder 6 dage om ugen. Jeg har fået forhandlet mig frem til at jeg de første par måneder har to fridage om ugen p.g.a. min lange køretur – men mere om det senere.
Min første arbejdsdag hos JASC så således ud:
Kl. 10: Jeg ankommer som nr. 2 ud ca. 10 og får nogle dokumenter jeg kan læse.
Kl. 10.40: Et par af mine kolleger dukker op og går straks derefter til ’frokost’.
Kl. 11.10: Vi kører af sted til opsparingsgruppe møde.
Kl. 11.30: Vi ankommer til landsbyen hvor mødet holdes.
Kl. 12.15: Mødet starter med 11 kvinder og 4 mænd (2 andre kommer senere). Mødet holdes på taget af en bygning mellem korn og halm.
Kl. 12.30: Jeg præsenterer mig på mit uhjælpelige Nepali – folk morer sig kosteligt. JASC folkene holder et oplæg om at etablere kooperativer.
Kl. 13.30: Vild diskussion (som jeg ikke helt fatter hvad drejer sig om).
Kl. 13.55: Vi får te og samosaer.
Kl. 14.05: Vi kører tilbage til kontoret, hvor jeg læser videre i mine papirer.
Kl. 14.50: Te
Kl. 15.05: Strømmen går til kontorets enlige computer og der gås over til avislæsning. På forsiden er der bla en artikel om at 8-parti forhandlingerne om landets fremtid forsat støder på enkelte uløselige uenigheder, fx om hvad der skal være Nepals nationaldyr – pt er det koen men Maoisterne vil hellere havet en andet dyr (har dog ikke specificeret hvad det så skulle være) mens de andre partier vil beholde koen. En anden interessant artikel om trafikken i Kathmandu dalen nævner at der i gennemsnit er 200 køretøjer pr km vej i dalen.
Kl. 15.35: Vi arbejder videre
Kl. 16.10: Så er det ud i den store hvide 4-hjulstrækker igen.
Faktisk har det været meget OK at være på arbejde i denne uge. Jeg er blevet meget klogere på hvad JASC egentlig laver (noget mikrokredit, noget træning i ’income generating activities’ og noget ’awareness creation’, d.v.s. noget med at man ikke må diskriminere kasteløse, kvinder og børn. Desuden driver de en privat skole med 250 elever). De sidste par dag har jeg endda været med at til at skrive på JASC’s næste partnerskabs aftale med MS (den skal nu nok komme i hus, ellers sad jeg nok ikke hos dem!).
Den største ulempe er nok er der er 40 km (1 time i bil) fra Taulihawa hvor vi bor og Imalya hvor JASC bor. De første par gange jeg kørte den tur var jeg ved at opgive hele projektet. Nu har jeg imidlertid fundet en genvej som sparer mig halvdelen at turen og som er meget mere afslappende at køre fordi det er gennem junglen (læs: skoven) så der ikke er så mange mennesker og dyr der vælter ud foran bilen. Problemet er at jeg kører gennem en flod (lidt angstprovokerende første gang vandet nåede op over køleren) som bliver for dyb til at køre igennem i monsun perioden (juni, juli, august) - men den tid den sorg.
Vi har er jo også flyttet ind i vores hus. Ved første øjekast var det lidt af en skuffelse – møgbeskidt med møblerne stablet oven i hinanden. Efterhånden som der er blevet gjort rent og vi har fået indrettet os lidt, er det dog gået hen og blevet helt hyggeligt og hjemligt. Hvem drømmer ikke om 6 værelser og udsigt til rismarker…
Pt. er vi tilbage i Kathmandu til førstehjælpskursus og jul. Så der er også båndbredde til at upload et par fotos fra ’wonderful Kapilvastu' (sidstnævte er distriktet hvor Taulihawa og Imilya er placeret).
Torsten på sofaen i vores nye hjem...
Kære alle
Vores køkken, soveværelse, spisestue
