Omkring mandighed...

‘You can get the cops to wear the flashiest fluorescent jackets and give them those wands that glow in the dark but it wont make an iota of difference as long as buses drop passengers in the middle of the road, taxi drivers think parking close to the kerb is an affront to their manhood, motorcycles are omnidirectional, and everyone from the ‘Seven Party Alliance’ to ‘The Federation of Disaster Preparedness’ insist on staging street rallies at rush hour!’

Citatet drejer sig om trafikken i Kathmandu og er meget sigende. Herude på landet er færdselspoliti ikke eksisterende og myldretid betegner snarere mylderet af cykler, rickshaws, motorcykler, traktorer, oksekærrer og andre obskure køretøjer samt de altid udforudsigelige fodgængere, geder, hunde, vandbøfler, køer, høns og ænder! Men ellers er den beskrevne adfærd også gældende her.

Emnet ligger mig på sinde fordi jeg på det sidste har jeg været en del ude og køre. I forrige uge køre jeg de 4 timer til Nepalgunj for at mødes med et par af mine Nepalesiske kolleger som kom med fly fra Country Office (CO) i Kathmandu. Vi skulle besøge nogle Action Aid (en anden international NGO) projekter idet MS overvejer at slutte sig sammen med Action Aid. Det var en mægtig spændende tur og meget interessant at se hvordan en anden NGO arbejder. Desuden er det altid sjovt at være lidt på 2 mandshånd med sine nepalesiske kolleger fra CO, da man så får adgang til deres ucensurerede mening om dette og hint. Vi løb selvfølgelig også ind i en banda men fandt en alternativ rute der resulterede i, at vi køre rundt i junglen og krydsede to floder i bælgmørke.

I sidste weekend var vi i Tansen til ’Momofestival’. En momo er en lille dejpakke med fyld som dampes. Normalt kan man vælge mellem kylling- og grøntsagsfyld men ideen med momofestivalen var at introducere diverse variationer over emnet: ægmomo, spinatmomo, fiskemomo, dessertmomo (meget kvalmt), frugtmomo m.f. Det var lagt ret stort an med band, fabrikere-momoer-på-tid konkurrence og ædekonkurrence. Sidstnævnte var helt klart højdepunktet med ca. 8 meget kamplystne kombattanter. Vinderen spiste 32 momos på et minut – klamt!

Den stolte vinder...

Lige nu har vi besøg af vores nye CO kollega Prakash samt en ven. De skal holde et møde med vores partner organisationer imorgen og Torsten er kommet til at tilbyde at de kan bo hos os. Det egentlig OK, især fordi Prakash er en meget globaliseret Nepaleser der både ryger og sover længe om morgenen. Men jeg tror også at begge parter finder det en lille smule anstrengede givet at vi overhovedet ikke kender hindanden. Heldigvis er det kun et døgns tid det drejer sig om for fredag morgen kører vi til Kathmandu. Der er MS årsmøde i næste uge og så må vi se hvor længe bandaer og dieselmangel kommer til at holde os der.

Tau-DK og retur

Så er vi tilbage i Taulihawa efter en ret så dejlig ferie i Danmark. Det blev både til familejul samt et ordentligt brag af en nytårsfest (meget ulig sidste år hvor vi knapt nok kunne holde os vågne til kl 24...).

Turen hjem gik uden problemer selvom den var lang (fly over Wien til Delhi: 10 timer, tog fra Delhi til Gorakpur: 13 timer, taxi fra Gorakhpur til grænsen: 3 timer, rickshaw fra grænsen til hotellet hvor vores bil var parkeret: ½ time, egen bil fra Bhairahawa til Taulihawa: 1 time). Togturen fra Delhi til Gorakhpur forgik denne gang på 1 klasse hvilket var en anderledes behagelig oplevelse end ’monkey class’ som vi var med på udturen. Vi havde vores egen kupe og køjen var blød nok til at man rent faktisk kunne sove...

Torsdag var vi så tilbage på arbejde. I JASC var der sket store ting. De havde købt to nye computere og fået internet. Nu er det eneste problem at der kun er to personaler der er nogenlunde habile pc brugere og INGEN der kan finde ud af internet og email. Så jeg påtænker at stable et lille internet kursus på benene – tænk engang at jeg er endt som computer ekspert!

Idag er det weekend og vi har haft en rigtig dejlig dag med solskin og vejr a la dansk sommer. Jeg har lavet powergrød og kaffesmoothie fra kogebiblen (netop hjembragte ’Køkkenrevolution på høje hæle’ – kan anbefales) og dertil læst aviser og dameblade. Heldigvis er livet i Nepal ikke kun bøvl og ballade.