Monsun og mug

Så er vi tilbage i Taulihawa efter en fantastisk ferie i Danmark. Eneste anke er at det gik ALT for hurtigt. Når jeg nu sidder her i JASC er det næsten som om jeg ikke har været væk (ja, jeg kan nu være på nettet mens jeg er på arbejde – et fremskridt af dimensioner). Så send gerne et par fotos til at minde os om de mange dejlige begivenheder der var i løbet af vores 3 uger i Danmark – jeg havde alt for travlt med at nyde selskabet til at få taget nogen billeder...

Turen tilbage til Nepal gik fint, men på en eller anden måde er det som om, vi stadig har jeglag, selvom det efterhånden er en uge siden vi forlod Danmark. Det er i hvert fald helt utroligt svært at komme ud af sengen om morgenen. Men måske er det en almindelig ferieabstinens reaktion.

Jeg startede nu også OK hårdt ud med dagen efter ankomsten at have booket hele 3 møder om diverse budgetter og strategier – og så gik den dag, så godt og vel. Mandag gik med at arrangere vores køretur til Taulihawa. Man skulle måske tro det var så simpelt som at sætte sig ind i sin bil og så køre. Men det var det ikke. Her er der en lang række forholdsregler man må tage før enhver længere køretur. Først skal der skaffes diesel. Det er ikke så nemt, da der for tiden er permanent brændstofsmangel, og man kan holde i kø i dagevis, hvis man skal skaffe diesel via de normale tankstationer. Heldigvis har MS en aftale med en tankstation i Kathmandu som forsyner politiet, og hvor man hvis man dukker op på det rette tidspunkt efter at have talt med den rette person kan nøjes med en kort kø. Når man er ude i landet forgår diesel jagten mere på lykke og fromme. Dernæst er det klogt at tjekke banda situationen. For tiden er der hyppige demonstrationer og blokering af vejene med det formål at gøre opmærksom på politiske eller økonomiske krav (fx kræver de studerende at få 45 % rabat på alle busbilletter, hvilket busejerne sjovt nok ikke er særligt begejstrede for at give). Hvis der ikke er annonceret nogen banda, kan vejen stadig godt være spærret af jordskred eller en flod, der er gået over sine breder, idet monsunregnen er på sit højeste for tiden. Så vejret er endnu en faktor at tage i betragtning. Forestil dig at skulle have alle disse overvejelser hver gang du skal en tur fra København til Kolding – trættende.

Nå, men vi ramte en god dag igår, hvor der hverken var banda, jordskred eller broer der var skyllet bort. (Idag holder de studerende til gengæld transport banda. Det opdagede jeg dog først da jeg var ankommet til JASC. Heldigvis er jeg på motorcykel for tiden p.g.a. monsunen, og så kan man komme forbi det meste). Vores hus stod også endnu og fryseren var tændt (en fryser fuld af fordærvet kød er vores evige skræk – det er sket 1 gang og det var ULÆKKERT). Til gengæld lugtede det fælt af mug, selvom vi havde ladet de fleste øvre vinduer stå åbne. Det viste sig, ikke overraskende, at der groede grønsort mug på det meste af vores sengetøj og tøj – det er vist noget man normalt vil referere til som dårligt indeklima.

Den overdrevne luftfugtighed er helt klart bagsiden af medaljen ved monsunen, mens forsiden er at her ikke er så varmt. Jeg tror vi er helt nede under 30 grader om dagen når det regner. Så det nyder vi.

Vi havde jo håbet der i vores fravær var sket virkelige fremskridt i Nepals politiske udvikling. Det var der ikke. Der er stadig ikke er blevet dannet en regering efter valget d. 10 april. Til gengæld er der netop blevet valgt en præsident og vice præsident som begge er Madehsier (den traditionelt marginliserede gruppe der bor i Terai) – der gik vist lidt ged i studehandlerne for de sædvanlige magthavere. Da ingen af dem er Maoister er disse blevet bøssefornærmede og har netop meddelt, at så gider de i hvert fald ikke være med i regeringen, nej de vil ej! Ren børnehave...