Men først en bil-status for de sidste to måneder:
- Antal punkteringer: 8
- Antal defekte nøgler: 1
- 2 x kørt fast (1 stk rismark samt 1 stk flodbred med meget dybt sand)
- Antal sindsyge medtrakfikanter: utælleligt
- Antal forbandelser udgydet bag rettet: utælleligt
Som det fremgår er jeg ved at have nogenlunde styr på min pickup (især er jeg blevet ret prof til at skifte dæk) så jeg har måttet søge nye udfordringer. Rigtigt gættet: jeg er ved at lære at køre motorcykel. Faktisk har jeg allerede fået kørekortet, jeg tog nemlig en prøve da jeg var i Kathmandu i sidste uge. Det betyder dog ikke jeg for alvor kan finde ud af at styre bæstet (Torstens MC), prøven går nemlig ud på at køre slalom mellem 5 kegler der står med 2½ meters afstand. Hvis man klarer det uden at vælte nogen kegler eller sætte fødderne ned har man bestået og får vist det grønne kort af den ’motorsagkyndige’. Hvis ikke, får man det røde kort. Prøven bliver yderligere kompliceret af at den starter kl 6 om morgenen. Og faktisk var det nok cirka halvdelen der dumpede. Heldigvis blev afstanden mellem keglerne øget en anelse da det var damernes tur – typisk Nepal diskrimination, men jeg var for en gangs skyld ikke den der brokkede mig!
Nå men jeg bestod altså og er virkelig glad for at være kommet videre efter det bil kørekort traume jeg pådragede mig for ca. 10 år siden... Det viste sig så, at den virkelige udfordring var at finde vej gennem junglen af kontorer, formularer og bureukrater for rent faktisk at få udstedt kørekortet. Det lykkedes kun takket være MS’ transport officer som kendte diverse smutveje. Så nu er jeg den lykkelige indehaver at et nepalesisk kørekort til både motorcykel, scooter, moped, bil, jeep og delevery van (ja, det står der altså!).
Det var ellers deeeeejligt at være i Kathmandu. Temperaturen var behagelig omkring 30 grader (her er der over 40), der var en omgangskreds, der var masser af shopping muligheder og vi spiste på restaurant hver aften. Det sidste resulterede som sædvanlig i dårlig mave og feber – øvøv.
Nu er vi hjemme igen. I varmen. Men monsunen skulle komme imorgen (det tillader jeg mig dog at tvivle lidt på, da der ikke er en sky på himlen!). Eneste problemer med huset efter en uges fravær var at bruseren var faldet ud af væggen og at landlorden havde overvandet potteplanterne (kan man ikke rigtig tillade sig at brokke sig over) – så det var billigt sluppet i forhold til Karina og Ashraf som kom hjem og skulle dele hus med en større koloni rotter!
Med arbejdet går det OK. Idag har jeg stået for en workshop med alle i JASC hvor vi prøvede at finde på aktiviteter til det kommende år. Det skal selvfølgelig følge et bestemt format (Logical Framework Approach – for de indviede) bestemt af Danida. Lidt bøvlet men dog bedre end ingen planlægning...
Nå jeg kan ikke uploade billeder idag, så det må I have til gode.
