Agurketid?

Jeg troede egentlig agurketiden var slut i Danmark, men når politiken.dk’s tredje meste læste nyhed igår var ’Kim Larsen må ikke ryge i Vejle’, kan det ikke være det helt store der sker derhjemme.

Lad mig derfor supplere med et par udpluk fra Nepals nyhedsstrøm. Det helt store emne de sidste uger har været oversvømmelse i Østnepal. Mange tusinde har måttet forlade deres landsbyer fordi Koshi floden har oversvømmet et kæmpeareal. Her er ikke (kun) tale om naturens kræfter men i høj grad om menneskelig ’mismanagement’. Floden flød nemlig i en slags korridor hvor vandhøjden i floden lå optil 4 meter over de omkringliggende marker. En sådan – objektivt ret vanvittig – konstruktion var blevet bygget af inderne som en del af et opdæmningsprojekt på den indiske side af grænsen. Konstruktionen var imidlertid ikke blevet vedligeholdt hvilket har resulteret i en omfattende ’natur’ katastrofe. Den politiske effekt af katastrofen er et omfattende ’blame game’ hvor de nepalesiske politikere skyder skylden på inderne og omvendt. Fx: ‘Foreign Minister Upendra Yadav, who is on a visit to India, said on Saturday that as per the Koshi Agreement it was India's responsibility to provide relief to the Koshi flood victims and rehabilitate them. "It has been written in the agreement that it is India's responsibility to repair and maintain the Koshi embankment," he said while addressing a press meet at Nepal's embassy in New Delhi’. Oversvømmelserne har desuden afskåret Østnepal fra omverdenen ved at hapse en bid af øst-vest hovedvejen, jeg uploader foto ved lejlighed.

Derudover er der de daglige, mindre omfattende katastrofer. Et lille uddrag af dagens overskrifter: ’Five killed in Tanahun landslides’, ’4 die after snakebite’, ’Three killed in Pyuthan road mishap’, ‘YCL and YF clash in Dhankuta, 8 injured in police firing’.

Der er dog også opløftende nyheder, for eksempel er der omsider en ny regering på plads, og ministerposternes fordeling er blevet offentliggjort idag. Ikke mindre end 23 ministre er det blevet til. Det er så kun ca. 5 måneder efter valget! I den mellemliggende periode har alt lovgivende arbejde ligget stille og de over 600 nyvalgte parlamentarikere har været på stand-by mens de ledende politikerne har brugt deres tid på ’homework’ d.v.s. hemmelige studehandler. Rygterne har været mange og forskelligartede, men det står nu fast at regeringen består af tre partier, Maoisterne, Kommunisterne og det regionalt funderede MJF (Madhesi Janiadhikaar Forum = Madhesi folkerettighedsforum) + et par meget små partier. Man skulle måske tro at alliancen mellem Maoisterne og Kommunisterne lå lige for, men det er åbenbart en universel lov at venstrefløjspartier HADER hinanden som pesten. Desuden er Kommunistpartiet en del af den gamle politiske elite, som var et af hovedobjekterne for det maoistiske oprør. MJF er et sammenrend af frafaldne Kongresparti politikere og mere ubeskrevne blade. Deres hovedsag er autonomi til Terai regionen eller i hvert fald øget selvstyre. Så det er lidt svært at se et klart og ikke konfliktuerende regeringsgrundlag for slet ikke at tale om de personbaserede rivaliseringer og modsætninger. Jeg vil blive svært overrasket hvis regeringen holder de planlagte 2 år (ja, nu er der jo snart kun 1½ tilbage, det hjælper måske lidt...).

På det mere personlige plan er der ikke de store nyheder at meddele siden mit sidste indlæg for lidt over en måned siden. Som den kvikke læser måske har regnet ud betyder det at vi nu har været i Taulihawa i over en måned – måske den længste måned i mit liv. Tidsrøveren har tilsyneladende været så flink at levere den tid han stjal mens jeg var på ferie i Danmark tilbage med renters rente! Heldigvis kører vi til Kathmandu på onsdag (hvis-ikke-der-er-banda/jordskred/oversvømmelse-7-9-13-jeg-er-nødt-til-at-fyre-denne-besværgelse-af-fordi-jeg-er-bange-for-nemesis). Så skal der smovses i rødvin og røde bøffer.

Bonusinfo: Måske har nogen af jer læst om MS’ projekt 'På sporet af det danske demokrati' på Politikens bagside. Vi har haft to af ’vores’ folk med i delegationen nemlig Paramita fra MS Nepals landekontor og Baburam fra en af vores partnerorganisationer i Tansen. Jeg ser frem til at møde dem når de kommer tilbage og høre hvordan det var at være ’blaffer’ og ’rejse Danmark rundt uden en krone på lommen’ (forhåbentlig en sandhed med modifikationer!).

Gedepik

Så gik der lige en måned siden vi kom hjem fra ferie. De første 14 dage gik vældigt hurtigt da jeg havde forrygende travlt, men de sidste 14 dage har det været tilbage på et rimeligt lavt blus. Lige inden jeg tog på ferie havde jeg fået at vide at et såkaldt concept note som vi (KSSC) havde sendt for at få fat i nogle EU penge var blevet shortlistet og at vi følgelig skulle lave et fuldt proposal. Jeg vidste godt at jeg var den eneste der kunne hjælpr KSSC med at få det formuleret på et antageligt engelsk, og vi havde aftalt at de skulle arbejde så meget med det som de kunne og så ville jeg være tilbage og støtte op om at få gjort det færdigt.

Da jeg så kom tilbage fra ferie havde KSSC så overhovedet intet foretaget sig. De var til dels undskyldte. Jeg tror aldrig jeg har set så bøvlet og bureaukratisk en ansøgningsproces. Dels skulle der laves en begrundet ansøgning på ca 30 sider, hvor guidelines til udfyldelse fyldte ca 35 sider på teknokrat engelsk. Derudover skulle der vedhæftes 6 annekser med diverse formater, budgetter, erklæringer osv., hvis logik kun vanskeligt lod sig gennemskue. Alt sammen for at få et beløb mellem 20.000 og 50.000 euro. Det er selvfølgelig også en slags penge, men dog trods alt ikke nogen formue. Ironien bliver fuldkommen idet at pengene sådan set var øremærket til projekter for nepalesiske NGOer. Jeg ved ikke rigtigt hvilke NGOer, som EUs delegation har forestillet sig der er i stand til at kæmpe sig i gennem sådan et monster af en ansøgningsproces, men sådan er der så meget med EU der ikke altid giver lige meget mening.

Anyways, vi kastede os ud i det og endte da også med at få afleveret noget der kan give sig ud for en ansøgning. Så nu kan vi bare vente i 2 måneder før vi finder ud af om vi får pengene. Efter at vi var blevet færdige med ansøgningen skulle vi selvfølgelig fejre det lidt med den traditionelle nepalesiske festmenu bestående af Whisky blandet med varmt vand of stegt krydret kød og stegte krydrede nødder.. Det er så stærkt at man naturligt slukker tørsten i den udvandede whisky og følgelig ganske hurtigt bliver ganske fuld. Med på de bugnende kødfade var der også et stort stykke kød som jeg ikke havde set før, og som jeg af almindelig nysgerrighed kom til at spise før jeg fandt ud af hvad var. Det var såmænd en gedepik... Det smagte i grunden okay - en meget fedtholdig og lidt sej konsistens, men ellers udemærket. Tvivler dog på at jeg vil gentage det.

Ellers er den store nyhed hernedefra at vi skal flytte. Vores landlord, den famøse Mr Gautam, har simpelthen opsagt lejemålet med MS fra d. 31. oktober. Det er selvfølgelig noget bøvl, ikke mindst fordi der til den tid kun resterer to måneder af vores kontrakt. Vi overvejede at bo på hotel i perioden, men det bliver for træls, og da MS alligevel skal finde et hus til vores afløser, kan vi jo lige så godt rykke ind i det, selvom det kun bliver for ca. halvanden måned.

Årsage til at vi er blevet sagt op er lidt mere speget. Det forholder sig således at da vi kørte til Kathmandu umiddelbart inden vi fløj til Danmark på ferie, så havde vi Mr Gautam med i bilen. Han sagde han skulle ind og besøge noget familie. Næste dag dukker han så op inde på MS' landekontor for at diskutere med Kaji, som håndterer alt der har med os udviklingsarbejderes praktiske forhold. Under den diskussion har Mr. Gautam så forlangt at få et års husleje i forskud, som han skulle bruge på udføre en hindu ceremoni. Det gik Kaji selvfølgelig ikke med til, men det skulle nu ikke stoppe Mr Gautam fra at gå videre med planerne.

Selve ceremonien går ud på (så vidt jeg har forstået), at der i 14 dage skal sidde en hellig mand bag et lydanlæg i vores have og chante mere eller mindre non stop, mens Mr Gautam og hans kone udfører diverse offerritualer. I løbet af det cirkus skal venner, famile og alt mulig andet så indfinde sig på matriklen og vise respekt. Det vil med andre ord sige 14 dages infernalsk larm i vores forhave. Det var i forvejen ikke et arrangement vi var særligt lykkelige over, men det bliver endnu værre da Mr. Gautam så også lige forlanger at han skal bruge to af rummene i vores del af huset til at indlogere noget af sin familie. Det afviste vi blankt, og lod ham ved samme lejlighed forstå at vi var noget kun skeptiske over for hele konceptet. Dagen efter, er det så at han opsiger lejekontrakten.

Så nu skal vi altså til at indstille os på at rykke midlertidigt ind i et nyt hus.