Valgferie

For omkring to uger siden gik det op for os at selvom valget stod for døren, alle talte om det og stort set alle vores kolleger var engagerede på den ene eller den anden måde gjaldt dette ’alle’ altså ikke os! Der var trusler fra væbede ’Madeshi’ grupper om at de ville springe ’riskoger bomber’ (ja, dette i Nepal utroligt udbredte aggregat er åbenbart velegnet til at fremstille bomber af) i diverse distriktshovedstader deriblandt Taulihawa, så vi fik besked på at blive i vores hus i dagene omkring valget. Det var jo ikke helt sådan vi havde forestillet os at opleve det epokegørende valg til Nepals første ægte grundlovsgivende forsamling (samt parlament), så vi besluttede at lade valg være valg og tage på trekking i stedet.

Vi valgte en meget populær rute, der går rundt om det enorme Annapurna massiv med adskillige 7000m+ toppe. Normalt varer denne tur 3 uger, men vi havde kun 2, fordi vi for engangs skyld havde noget vigtigt arbejde der ventede. Vi var derfor super effektive: kørte til Pokhara lørdag d. 5 april, hyrede en bærer (den højeste Nepaleser jeg endnu har set) og shoppede udstyr og forråd. Dagen efter kørte vi de 4 timer frem til turens start (heraf 1 times nærdøds-busooplevelse) og gik den første ’dagsrejse’ på 3-4 timer. Derefter formede dagene sig sådan at vi gik ca. 4 timer, holdt frokost et sted med sol og udsigt til de sneklædte Himalayaer, gik yderligere 3 timer og fandt et (mere eller mindre) dejligt ’tehus’ hvor man typisk kunne få både pizza (lignede nogle gange pizza), lasagne (lignede nogle gange lasagne) og den klassiske daal bhat (lignede altid daal bhat). Derudover var der typisk også et udvalg af mars, snickers, Tuborg og Everest øl – slet ikke dårligt!

Vi var utroligt heldige med vejret, hver dag havde vi om formiddagen de mest fantastiske udsigter til de mest ubeskrivelige landskaber (vil forsøge at uploade et par fotos). Om eftermiddagen blev det nogle gange skyet og et par enkelte gange endda snevejr. Den ultimative udfordring var at ’bestige’ et pas på 5416 m. Udover besværet med at trække vejret i sådanne luftlag var der også en risko for at få højdesyge. Det er især et problem hvis man overnatter for højt oppe, så dagen hvor vi krydsede passet var ekstremt hård. Først 1000 meters opstigning (fra kl. 5.30 til 9.30) og derefter 1600 meters nedstigning (kl. 10 til 15) – det trak tænder ud, men vejret var klart og dejligt hele dagen, så udsigterne hold humøret oppe (det meste af vejen...).

Vi endte turen i Jomsom hvor vi var helt utroligt heldige at få en flybillet til Pokhara dagen efter. Vi kunne så nyde en afslappende dag i Pokhara (med ægte pizzaer) inden turen gik tilbage til Tau hvor temperaturen i mellemtiden er steget til 40 grader midt på dagen. Noget af en omvæltning fra at have vadet rundt i sne og frostvejr.

Nååja, og så var der jo valget. Optælligen er stadig i gang (det endelig resultat forligger sandsynligvis i løbet af ugen), men der tegner sig et klart billede af at Maoisterne har fået et fantastisk valg – meget overraskende for alle, ikke mindst Maoisterne selv. Faktisk har de få flere direkte valgte kandidater end Kommunisterne og Nepali Congres tilsammen! De to sidstnævnte har ellers domineret det politiske liv siden de første demokratiske bevægelser i 1950erne. Dette valgnederlag bliver betraget som decideret skamfuldt og taberne har travlt med at komme med bortforklaringer a la ’Maoisterne kom altså med trusler’ (som om de andre partier ikke gjorde nøjagtigt det samme) eller ’Vores egne partimedlemmer holdt med de andre’ (øøøh nå, skulle det være en undskyldning!). Observatører har erklæret valget nogenlunde frit og fair, og nu har Maoisterne i hvert fald ingen undskyldning for ikke at anerkende resultatet. Og jeg synes ærligt talt at den etablerede politiske elite i den grad har fortjent afklapsningen. Jeg kan sgu godt forstå at befolkningen er trætte af gamle, egoistiske, højkaste mænd der udelukkende meler deres egen kage. Om Maoisterne kan gøre det bedre, er jeg stærkt skeptisk overfor, men nu får de altså chancen.

Vælgermøde...

Som de velinformerede måske har snuset sig frem til skal der snart være valg til parlamentet / den grundlovsgivende forsamling her i Nepal. Nærmere bestemt d. 10 april så der er fuld gang i kampagnerne d.v.s. biler med højtaler på taget samt kandidater der går fra hus til hus for at give løfter og bede om stemmer. Som afveksling til disse ret uimodsagte valgkampagner har vores lokale partnerorgnisationer besluttet at holde en række vælgermøder hvor repræsentanter for partierne, almindelige mennesker, NGO folk og medier mødes for at få en kritisk dialog (in the perfect world!).

Igår holdt JASC et sådant vælgermøde der forløb således:

12.00: Mødet var sat til at begynde og folk fra JASCs lokale grupper begyndte at dukke op. Der er sat et telt op med et bord til kandidaterne og stole til tilhørerne. Kvinderne bliver bænket i det varme telt mens mændene får placeret sig bagest hvor der er mere luft.

13.45: tre ud af cirka tolv kandidater fra forskellige partier er dukket op og mødet starter. Omkring 200 tilhørere er samlet. JASC står for diverse velkomsttaler.

14.02: Endnu en kandidat dukker op inklusiv følge og bil med højtaler på taget

14.07: Kandidaten fra kommunistpartiet holder tale mens hans supportere (som kan kendes på kasketterne med den røde sol) rykker tættere på

14.12: Kandidaten fra ’Jana Morcha’ (Folkets Front) holder tale. Dette parti kan kendes på tekop symbolet

14.22: Kandidaten fra ’Rastriya Janashakti Party’ (Royalistpartiet) holder tale – den var kort!

14.25: Endnu en kandidat dukker op fra (det for mig hidtil ukendte) ’Madeshi Janta Party’. Oversat betyder det noget i nærheden af ’dem som bor i Terai’s (Madesh) offentlige parti. Kandidaten var åbenbart Dalit og temmelig undselig. Partiets symbol er en hånd.

14.27: Kandidaten fra ’Madeshi Janaadhikaar Forum’ (Madeshi Folkerettigheds Forum) holder en laang tale. Enkelte tilhørere lyser op i begyndelsen da han taler det lokale sprog. Jeg er lidt forvirret da han til forveksling ligner vores grønthandler fra Taulihawa. MJF kan kendes på faklen.

14.35: Midt i talen udvandrer størstedelen af kvinderne. Jeg får at vide at det er fordi det ser ud til at det måske begynder at regne og at de skal nå på markedet og hjem inden. De har jo også siddet der et par timer allerede!

14.39: Strømmen til højtaleranlægget går. Panik indtil problemet løses ved at sætte et traktorbatteri til.

14.48: Kandidaten fra ’Madeshi Janta Party’ holder (prisværdig kort) tale.

14.55: Tilhørerne stiller spørgsmål til de tre tilbageværende kandidater (to er lige så stille sevet væk) som kommer med laaange svar.

15.45: Der holdes afskedstaler

16.00: Programmet er slut

Nogle af de vigtigste partier glimrede ved deres fravær nemlig kongrespartiet, maoisterne og de største af de partier som taler Terai beboernes sag. Efter sigende havde kandidaterne for travlt (til at lytte til deres vælgere?).