Arbejdskvaler

Det er vist ved at være frygteligt lang tid siden at jeg har fået skrevet et indlæg her på bloggen. Nok nærmest flere måneder.

Monsunen er tilsyneladende ankommet I hvert fald regnede det hele dagen i går, og ved at kigge ud af vinduet ser det også ud til at det kommer til at regne en hel del i dag. De sidste par uger har været helt afsindigt varme og med en konstant stigende luftfugtighed, hvilket har betydet at jeg stort set ikke har kunnet sove om natten og at en umiskendelig dunst af mug er ved at sprede sig i vores hus. Vi har fået sådan et affugteraggregat fra Danmark, med nogle fugtabsorberende krystaller. Der står på emballagen at sådan en krystalpose kan holde 4-8 måneder afhængigt af luftfugtigheden. Den sidste vi fyldte i, holdt lige under 3 uger.... I det mindste er vores tøj endnu ikke begyndt at mugne, men det skal helt sikkert nok komme. Glæder mig rigtigt meget til at springe ca 3 uger af dette klima over til fordel for uforudsigeligt dansk sommervejr.

I Karens sidste indlæg lagde hun op til at jeg skulle fortælle lidt om mit sidste besøg i Nepalgunj. Nepalgunj er den største by i det vestlige Nepal, og MS har fem lokale partnerorganisationer dernede. For tiden er der ikke nogen udviklingsarbejdere i 'Gunj', da de tre der kom nogenlunde samtidig med mig alle har forladt posten før tid. Nepalgunj har den uheldige status af at have den højeste gennemsnitstemperatur i Nepal, og en amerikaner der ejer et hotel dernede har malende beskrevet den: 'Hvis Nepal var en stomi, ville slangen sidde i Nepalgunj'.

Nuvel, jeg var i 'Gunj' for at hjælp to partnerorganisationer med at lave en slags statusrapport om hvilke initiativer som forskellige udviklingsorganisationer havde lavet i forbindelse med Conflict Management and Peace Building inden for de sidste ca 2 år. MS har besluttet sig for at arbejde indend for det felt og jeg har skrevet et par rapporter fra Kapilvastu om hvordan det kan lade sig gøre hernede, og noget tilsvarende skulle altså laves fra Banke distriktet som Nepalgunj ligger i. Jeg havde oprindeligt lavet en slags spørgeskema sammen med de to ansvarlige program officers fra MS (Ram og Banu), og det havde jeg så gennemført i Kapilvastu og I Banke var det planen at to af MS' partnerorganisationer skulle gennemføre det. Det havde de sådan set også gjort, men udkommet var ca 50 siders rodebunke af data. De havde opdelt udførelsen af spørgeskemaet i otte, og hvert af de otte hold havde så 'fortolket spørgeskemaet og skrevet otte separate 'rapporter' uden nogen som helst form for konsistens. Derfor var opgaven at jeg skulle hjælpe den ansvarlige program officer (Banu) med at prøve at rydde op i det sammen med de ansvarlige personer fra de to partnerorganisation, og producere én rapport, der var bare nogenlunde forståelig og på et eller andet niveau konsistent med den rapport jeg havde produceret fra Kapilvastu.

Sådan gik det ikke helt. Jeg havde jo nok regnet med at Banu ville tage teten, men i stedet havde hun altså fået indkaldt godt og vel 20 personer fra de to organisationer til en workshop om rapportskrivning som hun så forventede at jeg skulle stå for. Jeg ved ikke ret meget om Banke distriktets problemer og næsten ingenting om de to partnerorganisationer, og jeg kan slet ikke se hvordan hun havde forestillet sig at 20 mennesker kan sidde sammen i en rundkreds og producere en rapport. Jeg var med andre ord godt og gedigent rasende, men det nyttede jo ligesom ikke at lade det gå ud over partnerorganisationerne og Banu er så godt som Teflon belagt når det kommer til at tage imod konstruktiv kritik. Desuden er hun på et eller andet niveau min chef.

I stedet gik jeg så stille og roligt i gang med at præsentere hvordan jeg havde struktureret mit data, og opbygget min rapport osv. Derefter fik jeg så improviseret et rimeligt simpelt kodesystem sammen som de 20 mennesker så i tre mindre grupper kunne gå i gang med at bryde deres data ned til, så de 8 forskellige rapporter i det mindste blev sammenlignelige. På et eller andet tidspunkt midt under den proces forsvandt Banu pludselig, og først efter to timer fandt jeg ud af at hun havde lagt sig ind i et tilstødende lokale og taget sig en lur! Jeg fortsatte i 2 dage med de 20 mennesker, så godt som uden input fra Banu, og til sidst kommer vi så nogenlunde frem til en fælles forståelse og en ramme for at producere den færdige rapport fra Banke. Til sidst vil de ansvarlige fra organisationerne så gerne have at vide hvordan de skal udarbejde deres forslag til en ny partnerskabsaftale med MS?, Hvor stort budgettet må være?, om de skal skrive et eller to partnerskabsforslag?, Hvornår der er deadline? osv. Det er alt sammen spørgsmål som jeg intet som helst mandat har til at svare på. Det har Banu derimod, men det havde hun afgjort ikke tænkt sig at gøre brug af. I stedet begynder vi at opføre et lidt pinligt teater, hvor organisationerne stiller de ovennævnte spørgsmål, Banu kigger spørgende på mig, jeg siger at det vist er hende der skal svare på det, hun taler lidt udenom og spørger så hvad jeg synes, jeg siger at jeg ikke synes særligt meget osv...

Inden jeg forlader Nepalgunj igen, når Banu også lige at fortælle mig at hun syntes at vi havde arbejdet virkeligt godt sammen, og hun meget gerne så at jeg henlagde 50 % af min tid til at arbejde i Banke, og at det i hvert fald var nødvendigt at jeg kom tilbage igen meget snart. Jeg sagde noget med at jeg vist nok havde frygteligt travlt i Kapilvastu for tiden, så det ikke lige var til sige om det kunne lade sig gøre.

Det må vist være nok om arbejdets kvaler. Jeg havde egentlig tænkt mig også at skrive et eler andet om det igangværende politiske morads. I de danske og internationale medier går det hele vist mere eller mindre op i om kongen nu har forladt sit palads eller ej. Der er imidlertid langt mere alvorlige ting på dagsordenen, og kongens rolle er overhovedet ikke så afgørende som den bliver pumpet op til. Men det må vente til en anden god gang...

Demokrati til vands, til lands og i luften

Så er vi tilbage i Taulihawa (som klimamæssigt er gået fra sauna til dampbad...) efter en del farten rundt. Jeg har været i Kathmandu til PAC (Policy Advisory Council) møde, mens Torsten har været i Nepalgunj, hvor han holdt workshop om konflikthåndtering. Det med workshoppen kom som lidt af en overraskelse, men det må han jo hellere selv fortælle om.

Vi mødtes så i Tansen i torsdags for at opleve MS Nepals demokrati bus. Det er et projekt der har været længe undervejs og som blev sat i værk i forbindelse med MS’ landsindsamling sidste år. Det første projektdokument blev således skrevet for omkring et år siden og bussen skulle have haft afgang i januar. I stedet kørte den fra Kathmandu d 25 maj med en forsinkelse på ca 4 måneder – det må da kunne overgå selv DSB. Men for Nepal er det egentlig ikke så galt. Det der viste sig at være mere problematisk var at den organisation (Alliance for Peace) som har stået for programmet og de praktiske forberedelser havde ’glemt’ at koordinere med MS’ lokale partnere i distrikterne. Det gjorde dels at partner organisationerne var ret fornærmede og derfor kritiske overfor projektet (skældsordet ’dollar digestion’ blev nævnt), dels at hele fremstøddet blev langt mindre effektivt både logistisk og indholdsmæssigt end der var lagt op til.

Bussen kørte i første omgang til Palpa distriktet og de sendte en uges tid før ankomsten et program ud med aktiviteter såsom ’informal civic education classes’, ’documentary show’, ’interactive learning games’, ’talk program’ og ’dialouges with stakeholders’ – overskrifter der ikke siger meget om indholdet. Så der var jo ikke andet at gøre end at få syn for sagn.

Derfor fløj jeg sammen med vores landedirektør Sten og Jakob, som er DW i Palpa, til Bhairahawa, kørte gennem mangel-på-diesel bandaer til Tansen, og derefter med demokrati bussen af en meget mudret vej til landbyen Deurali. Der fik jeg så opklaret at ’informal civic education classes’ er noget med sige noget om demokrati og spille en ’demokratisang’ på landsbyens torv, ’documentary show’ er at vise en film for skolebørn, ’interactive learning games’ er at vise plakater der handler om rettigheder og spørge publikum hvad de ser på plakaten. Derudover var der det obligatoriske ’forum theatre’, hvor en lokal teatertrup spiller et skuespil om et problem (fx korruption) og beder om forslag til løsninger fra publikum. Selvom ’skuespillerne’ som oftest er mere eller mindre tilfældigt rekruterrede NGO folk er der altid nogen som har et dramatisk/komisk talent, hvilket også var tilfældet her, så selvom det regnede var det ikke noget problem at holde på publikums opmærksomhed.

Aktiviterne ’talk program’ og ’dialouges with stakeholders’ viste sig at være møder med deltagelse af lokale politikere, administration og andre ’vigtige’ personer. Jeg var så ’heldig’ at deltage i det afsluttede møde i distrikshovedstaden Tansen. Mødet blev holdt på et fint hotel og skulle starte kl. 11. Her følger et kort referat:

11.45 Folk har indfundet sig og Sten holder velkomsttale om MS og demokrati bussen
12.00 En lokal professor præsenterer et papir han har skrevet om begrebet demokrati. Et par citater fra papiret: ’Child learns the best lesson of citizenship between the kides of his mother and cares of his father. Child is the father of Man’, ’Your liberty ends where his nose begins’, ‘From each according to one’s capacity, to each according to the quality and quantity of work’.
12.36 Der åbnes for discussion
12.37 En YCL (maoisternes ungdomsorganisation/hær) person synes professorens papir forherliger kongen. Hvorfor står der ikke noget om folkets oprør?
12.46 En anden professor kommenterer at papiret ikke skulle være trykt på begge sider men hellere på to stykker papir. Desuden er han utilfreds over at han først fik besked om mødet dagen før. Nævner en række forhold der mangler i papiret: step-by-step opskrift på demokrati, needs based approach, social welfare system, direkte demokrati etc.
13.01 En leder af en lokal skole mener ligeledes at professorens papir skal revideres (det virker til at de fleste tror dette papir er MS Nepals tilgang til demokrati)
13.08 Endnu en person mener der står noget forkert om kongen i papiret
13.11 En journalist synes at bussens budskab er for simpelt. Teateret var godt men resten er utilstrækkeligt.
13.17 Chief District Officer (den højeste embedsmand i distriktet) samt en politmand ankommer
13.18 Baburam fra en lokal MS partner siger at mange folk rejser krav om infrastruktur, drikkevand etc. i forbindelse med forum teater opførelserne, men at det er svært at komme videre derfra
13.22 Formanden fra Chamber of Commerce synes også professorens papir skal revideres
13.27 En politiker fra kongres partiet taler om professorens papir samt at demokrati ikke kun kommer med bus men også med cykel, bil, båd og fly...
13.27 Uddeling af snacks
13.35 En politiker fra kommunist partiet kommenterer på professorens papir
13.55 En anden politiker fra kongres partiet taler lidt om at demokrati er godt
14.05 Afsluttende taler
14.15 Mødet er slut

Det er nok et meget typisk forløb for et ’talk program’ i Nepal. Den lokale magtelite (dem af dem der gider at dukke op), alle mænd selvfølgelig, holder små taler om deres mærkesager/politiske platform, mens der ikke er megen diskussion om konkrete problemer - selvom Baburam og journalisten gjorde et forsøg. Det viste sig ovenikøbet at den professor som var blevet bedt om at holde oplæg, og hvis papir de fleste tilsyneladende troede var MS politik, er kendt for at være royalist – lidt af en brøler i disse tider...

Nu er demokrati bussen kørt videre til det næste distrikt (hvis de ellers har fået noget diesel) og der er sat nogle sidste-øjebliks-foranstaltninger i værk for at forbedre konceptet. Det er meningen at bussen skal komme her til Kapilvastu i august eller september så der burde være tid til at lære af erfaringerne fra Palpa og få et bedre forløb her.

Endnu en grumset flod at svømme i...

Og endnu et spændende husdyr...